Enkle tips og tricks til at vedligeholde dine metalhavelåger

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (No Ratings Yet)
loading...Loading...
vand forskydning

Vedligeholdelse af dine metalhavelåger på den nemme måde

Metalhavelåger er et af de bedste valg, du kan foretage til din have og dit hjem. Disse låger er holdbare, udtrykker kvalitet, stil og robusthed, ligesom de giver dit hus charme og klasse. Metallåger koster lidt mere end trælåger, men de kan til gengæld holde meget længere, hvis du passer på dem og vedligeholder dem korrekt. Eftersom du investerer en pæn sum penge i metalhavelåger til dit hjem, skal du nødvendigvis også vedligeholde og rengøre dem mindst én gang om måneden.

Hvis du har en metalhavelåge hjemme, og du ikke har nogen anelse om, hvordan du skal holde den ren, er der nogle enkle retningslinjer, der kan hjælpe dig. Det er ikke svært at rengøre metallåger, men det tager meget længere tid end andre låger. Lad os se på processen, der skal til for at rengøre metalhavelågerne nedenfor, så du kan holde dem i så god stand som muligt.

Enkle tips og tricks til at vedligeholde dine metalhavelåger

Trin 1 – Vask lågen med saltvand

Tag en spand, hæld mildt rengøringsmiddel i, og tilsæt varmt vand. Bland det med hænderne, indtil du kan se en masse sæbelud i vandet. Tag en svamp, og dyp den i spanden. Brug denne svamp til at påføre sæbevandet på lågen. Skrub din metallåge godt med en skrubbebørste. Det gør det nemt at fjerne fugleklatter og andet skidt, der har samlet sig på lågen. Det er bedst at starte med én låge først, vaske begge sider og derpå fortsætte med den næste låge med samme proces som den første.

Trin 2 – Skyl

Når du er færdig med at vaske begge låger med sæbevand, skal du tage haveslangen og skylle begge låger grundigt. Kontroller, at der ikke er sæberester på lågen. Sæberester kan føre til misfarvning af lågen, og det er selvfølgelig ikke ønskeligt. Når sæbevandet er skyllet af, og lågerne er rene, skal du tage et håndklæde og tørre begge metalhavelåger. Lad dem lufttørre, og giv dem så meget tid, de har brug for.

Trin 3 – Se efter rust

Et af de største problemer, når det drejer sig om metalhavelåger, er rust. Hvis disse låger ikke vedligeholdes ordentligt, kan der opstå rust på dem, hvilket kan gøre disse låger ubrugelige. Du skal være yderst opmærksom på, om lågerne viser tegn på rust. Det er nemmere at fjerne rust i de første stadier. Hvis du mister kontrollen over rusten, er der risiko for at hele lågen bliver ødelagt, da rusten bliver hård og udvikler sig mere og mere.

Trin 4 – Fjern rust

Hvis du finder tegn på rust på metalhavelågerne, skal du tage et stykke sandpapir og slibe det væk. Du skal arbejde støt og roligt og rense alle rustne dele på lågen. Du skal også passe på ikke at slibe for hårdt, ellers bliver malingen på lågen ødelagt, og du skal bruge penge til reparation. Kontroller begge sider af lågen for rust, og fjern den fuldstændigt.

Trin 5 – Vask og skyl

Når du er færdig med at fjerne rust fra lågen, skal du igen vaske lågerne som nævnt i første trin. Følg processen med sæbevand efterfulgt af skylning, og tør lågerne igen med håndklæder. Lad lågerne lufttørre i mindst 30 minutter.

Trin 6 – Påfør primer

Vælg en primer, der egner sig til din metalhavelåge. Du skal også sikre dig, at den primer, du bruger, indeholder rusthæmmer, så din havelåge holdes fri for rust. Vælg en primer i sprayform, så det er nemt at påføre den. Åbn lågerne helt op, og start med at spraye fra det øverste af lågen. Bliv ved med at spraye, til du kommer til bunden af lågen. Gå frem som følger på den anden låge. Påfør to lag primer, hvis du ønsker større beskyttelse. Det første lag skal være tørt, inden du påfører det andet.

Trin 7 – Smør lågens låse og rigler

Dette er et af de vigtigste trin, og det er vigtigt at vælge det rigtige smøremiddel til formålet. WD-40 udfører mirakler, når det drejer sig om at smøre lågens låse og rigler. Det smører ikke blot metalhavelågens låse og rigler, det holder dem også frie for rust i op til et år. Hvis lågens låse og rigler smøres med WD-40, kan du være sikker på, at de bliver ved med at fungere så problemfrit og perfekt som muligt. Rust er en af de vigtigste årsager til, at låse på metallåger og rigler mister deres effekt, og det bliver svært at åbne og lukke dem. Hvis du smører lågens låse og rigler med WD-40, holdes rusten i skak, og lågen fungerer problemfrit.

Trin 8 – Mal

Sidste trin i rengøringsprocessen er at male metalhavelågen. Denne trin skal ikke udføres, hver gang du rengør din metallåge, én gang om året rækker. Du skal vælge en maling, der egner sig til den type metalhavelåge, du har, og den form for metal den er lavet af. Hvis du maler lågen, får lågen et lag, der beskytter mod rust. Du kan påføre to lag maling, hvis du ikke synes, at et lag er nok. Husk, at det første lag skal være tørt, inden du påfører det andet.

Metalhavelåger er ikke kun flotte, de giver også maksimal beskyttelse, holdbarhed og giver dit hus et elegant udseende. Med de ovennævnte trin kan du holde dine metalhavelåger i perfekt stand, og du kan få dem til at se ud som nye med blot nogle få, enkle trin.

Kontakt

WD-40 Company, Larsbjørnsstræde 3, DK-1454 København K. Denmark

© 2018 WD-40 Company