2 August 2021
Når efterår og det kolde vejr nærmer sig, er det tid til at tænke over, hvordan du skal opbevare dine haveredskaber for vinteren. Du skal samtidig forholde dig til, hvordan du vedligeholder dem og huske at frakoble din haveslange i de kolde vintermåneder. Den danske vinter kan være hård ved udendørs møbler og andre redskaber. Derfor bør du sikre dig, at du beskytter og vedligeholder dem korrekt.
Inden vinteren for alvor tager fat, er det en god idé at få styr på din haveslange. Det skyldes, at den er forbundet til din vandforsyning. Eventuelle problemer med vandslangen kan føre til katastrofale følger senere i vintermånederne. Hvis du vil undgå det, så følg vores praktiske guide trin for trin nedenfor. Her kan du også lære, hvordan du bør opbevare din haveslange om vinteren.
Vand udvider sig, når det fryser. Vand i haveslangen om vinteren kan uvide sig ved frost og beskadige selve vandrøret. Du bør derfor lukke for din udendørs vandforsyning, når du er færdig med dine haveprojekter for året.
Det gør du ved at finde lukkeventilen indenfor og dreje den mod uret, indtil du føler modstand. Hvis du har svært ved det, kan du med fordel løsne ventilen forsigtigt ved at bruge en tang og noget WD-40® Multi-Use Product.
Nu, hvor din vandforsyning er slukket, kan du gå videre og fjerne slangen fra udendørshanen. Før du pakker haveslangen væk, bør du tjekke slangen for eventuelle revner og buler. Det kan nemlig indikere slid og dermed behov for udskiftning.
Hvis der ikke er tegn på synlige skader, skal du først tørre slangen grundigt af, så den ikke bliver beskadiget under opbevaringen. Brug en ren klud med lidt WD-40® Multi-Use Product på til at tørre hele ydersiden af slangen. Produktet vil hurtigt trænge ind og løsne snavs. Det vil samtidig efterlade et beskyttende, vandafvisende lag. Når slangen er helt tør, opbevares den på et rent og tørt sted, såsom et skur eller garage og ikke i nærheden af skarpe genstande.
Nu, hvor haveslangen er gjort klar og lagt væk, er det næste skridt at gøre din udendørs hane klar til vinteren. Kontrollér først, om der er tegn på skader eller rust.
Hvis der er tydelig rust, kan du sprøjte noget WD-40® Multi-Use Product på overfladen og bruge en metaltrådbørste til forsigtigt at løsne eventuelle rester. Når dette er gjort, kan du med fordel købe et cover til din udendørs hane. Et cover sikrer, at der ikke kommer skader på dine rør som følge af frostgrader og frosset vand.
Ansvarsfraskrivelse
De anvendte og beskrevne anvendelser for WD-40 Products blev givet til WD-40 Company af brugerne selv. Disse anvendelser er ikke blevet testet af WD-40 Company og udgør ikke en anbefaling af forslag til brug af WD-40 Company. Sund fornuft bør udøves, når man bruger WD-40 Company produkter. Følg altid vejledningen og følg alle advarsler, der er trykt på emballagen.
© 2025 WD-40 Company.
Alle rettigheder forbeholdes