10 September 2021
En vinter med sne er noget, som alle børn drømmer om. At suse ned af en bakke med kælken er en super sjov aktivitet for både børn og voksne. Over længere tid vil kælken dog blive slidt. Hvis du gerne vil have, at din kælk holder i længere tid, skal du sørge for at vedligeholde og pleje den omhyggeligt. Efter en lang dags brug i sneen, bør du prioritere at rengøre den efterfølgende. Hyppig slibning, voksning og evt. lakering sikrer, at kælken holder i flere år. For vedligeholdelse af kælken, skal du kun udføre et par enkle trin.
Faktisk bør du vedligeholde kælken efter hvert brug. Den rette pleje begynder med hyppig rengøring af kælken, så snavs ikke skader kælken permanent. Det kan derfor anbefales at tørre kælken af med en tør klud efter hver slædetur. Hvis kælken bruges oftere, bør den også rengøres med sæbe og vand. På denne måde bliver selv genstridigt snavs løsnet, og kælken bliver ikke tilstoppet. Universalrengøringsmidler kan også bruges til større pletter, der sidder fast fra tidligere sæsoner. Desto hyppigere du kan vedligeholde og rengøre kælken, desto færre kemiske rensemidler er nødvendige.
For at vedligeholde kælken permanent bør skinnerne slibes ofte, men især når sæsonen begynder på ny. Ved hyppig brug bliver kælkens skinner løbende sløve, og det går ud over kælkeoplevelsen. Du må med andre ord ikke undervurdere betydningen af at slibe skinnerne. Enhver, der ejer en slibemaskine, kan nemt klare den opgave selv. Ellers kan det også klares i en specialistbutik. Hvis det ikke er muligt, kan du også bruge sandpapir eller en håndværksfil. Det er blot vigtigt, at siderne på skinnerne bliver skarpe igen, så der ikke er ridser eller buler. Det kan der hurtigt komme fra sten eller andre småting, når du kører over sneen.
For at forhindre rust på kælken, bør du ikke kun rengøre skinnerne, men også smøre dem. Ligesom med ski, kan man bruge voks. Voksen fordeles over skinnerne med et voksjern eller en lighter. Det gnides herefter ind i skinnerne. I nødstilfælde kan du gnide slæden med et lys og derved give skinnerne voks. Derudover kan skinnerne også blive beskyttet mod rust med WD-40 Multi Use Product. Men du bør kun bruge dette, når du opbevarer slæden, så der ikke kommer sne på. Under opbevaring beskytter WD-40 mod fugt og forhindrer snavs i at sætte sig.
Den våde sne påvirker træet, så det er yderst vigtigt at pleje kælken. Hvis du ikke plejer din kælk, kan det gå ud over træet. Før opbevaring er det vigtigt at pleje træet, men det afhænger af hvilken type kælk du har. Det kan fx være slibning, grunder, træbeskyttelse eller -lak. Spørg dit lokale byggemarked om hvilken behandling, der er bedst til netop din kælk. På den måde sikre du den bedste beskyttelse af netop din kælks træværk under opbevaring og ved brug i sneen.
Kælken opbevares optimalt på et tørt sted. Kælderen eller loftet er et særligt passende sted. Men da kælken normalt opbevares om sommeren, er garagen eller skuret også fint. Men du bør dog sikre, at kælken beskyttes mod regn. Så kan du opbevare kælken sikkert indtil næste vinter.
Ansvarsfraskrivelse
De anvendte og beskrevne anvendelser for WD-40 Products blev givet til WD-40 Company af brugerne selv. Disse anvendelser er ikke blevet testet af WD-40 Company og udgør ikke en anbefaling af forslag til brug af WD-40 Company. Sund fornuft bør udøves, når man bruger WD-40 Company produkter. Følg altid vejledningen og følg alle advarsler, der er trykt på emballagen.
© 2025 WD-40 Company.
Alle rettigheder forbeholdes